Fordi vi elsker hunde
Prazsky Krysarik
Prazsky Krysarik er måske bedre kendt herhjemme som "Tjekkisk rottehund". Det er en meget gammel race og den var engang populær hos det tjekkiske hof, både som selskabshund og som rottefanger.
Prazsky Krysarik er en miniature hund, dvs. lille. Den er dog ret robust og kan sagtens klare længere gåture. Den er meget aktiv, vågen og livlig. Den er legesyg, elsker at blive kælet med, intelligent, venlig, opmærksom. Den knytter sig tæt til sin familie, som den er lydig og kærlig overfor, den stoler dog af natur ikke på fremmede. Den er glad for børn, det er dog bedst at de ikke er helt små, da den nemt kan komme til skade pga dens størrelse.
Korte data for Prazsky Krysarik
Aktivitet: 3 korte gåture og let aktivering
Dominerende: Dominerende over for mindre hunde
Fældning: Moderat fældning
Pels pleje: Minimal pelspleje
Børnevenlig: Glad for børn med evne til at forstå hundens basale behov/signaler
Andre husdyr: Mindre egnet. Vil ofte jage andre husdyr.
Ejer erfaring: Førstegangsejere. Har måske tidligere haft ansvar i fællesskab med andre, f.eks. forældre.
Størrelse: Lille hunderace (under 46 cm. i højden)
